HALSBRAND
Hvad er halsbrand?
Halsbrand skyldes irritation på grund af mavesyre, der kommer op i spiserøret. Dette kan ofte udløse smerte og ubehag. Man vil typisk opleve symptomer som:
- Kvalme
- Krillerhoste
- Sure opstød
- Mavesmerter
- Krampagtige smerter i brystet
- Brændende følelse i hals og bryst
- En følelse af en klump i halsen
Hvorfor får man halsbrand?
Der kan være forskellige årsager til, at man får halsbrand. For lidt motion kan være grund til, at lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret ikke kan lukke ordentligt.
Somme tider producerer man mere mavesyre end normalt. Det sker for eksempel lige efter et stort måltid og ved stress. Rygning, spiritus og stærkt krydret eller røget mad øger også produktionen af mavesyre, og hvis man ligger ned, løber mavesyren lettere op i spiserøret.
Hvordan kan man behandle halsbrand?
Ved simpel halsbrand hjælper det ofte at spise lidt eller eventuelt drikke lidt mælk.
Hvis man kun oplever symptomerne sjældent kan man tage noget syreneutraliserende, som virker hurtigt, men hvor effekten også stopper hurtigt.
Ved hyppige symptomer anbefales syrehæmmende midler som f.eks. Kuracid, der ved 150 mg 2 x dagligt virker i længere tid (24 timer), og kommer derved også symptomerne i forkøbet. |